Varde Handel - Om Varde by
OM

VARDE BY

VARDE - EN MODERNE HANDELSBY MED STOR HISTORIE

Den godt 600 år gamle købstad i Varde er en handelsby, hvor en sjælden historisk atmosfære fletter sig sammen med en driftig og nutidig handelsby, med specialbutikker, hyggelige spisesteder, et stort torv, unik kunsthave og indbydende gågader. Varde Å – en del af Nationalpark Vadehavet løber gennem byen og trækker derved naturen direkte ind i bymidten. Især Arnbjergparken, med amfiscene, spisested, legepladser, Varde Miniby og handicicapvenlig picnictableauer langs åen kalder på en pause.

Der er flere end 60 kunstværker i midtbyen. To digitale guidede ture, de såkaldte oplevelsesloops, Naturloopet og Kulturloopet – viser rundt i midtbyen med fortællinger om byens natur, historier, kunst og personligheder.

Handelsbyen Varde er et besøg værd for hele familien. Om sommeren trækker børneloppemarkeder, voksenlopper, koncerter, sommerspil, veteranbilstræf på Torvet folk til byen, og fra sidst i november forvandler Varde sig til nissernes by. Godt 300 vardenisser har deres faste pladser i midtbyen, og at Varde faktisk er nissernes by, understreges af Europas største nissehue på 120 kvadratmeter, der dækker spiret på det gamle rådhus.

Nok har den gamle købstad fra 1476 skiftet udseende, men takket være en omfattende byfornyelse er det lykkedes at bevare det historiske vingesus, der gør handelsbyen Varde med godt 40 butikker i midtbyen til noget helt særligt.

BONUS INFO

  • Byparken – Arnbjergparken – har sjove og inspirerende legepladser ”Småfolkets Dal” og ”Kæmpernes Hjem”, amfiteater og Varde Miniby.
  • Cirka 40 forskellige butikker, caféer og restauranter i midtbyen.
  • Varde Å  løber igennem byen. Å-miljøet er klassificeret som Nationalpark Vadehavet .
  • 14.117 indbyggere (2023) og dermed største by i Varde Kommune 49.995 indbyggere (2023)
  • De der bor i Varde hedder: vardensere
  • Vardes købstadssegl er Danmarks ældste byvåben – et blåt skjold med en gående guldleopard med rød tunge.
  • Varde ligger 18 km nord for Esbjerg, og der er 33 kilometer til Blåvands Huk – Danmarks vestligste punkt.

SE FOTO FRA VARDE
Grafik Å
Menu Spisekort Varde By

SMAG PÅ VARDE


Her i Varde har vi mange spændende spisesteder - 15 af dem er samlet i denne brochure. Få overblik over by og spisesteder lige her. 

Brochuren er også tilgængelig i papirformat i byens butikker, restauranter og caféer. 

Velbekomme.

DOWNLOAD
Varde Handel Folder

LÆS OM VARDE


På tysk, engelsk og dansk kan du her downloade en flyer, der indvier dig i historien om Varde by.  Brochuren er også tilgængelig i papirformat i byens butikker, restauranter og caféer. 

DOWNLOAD