Vedtægter

 

 

 

 

 

Vedtægter for Varde Handel – Revideret april 2018

1. VARDE HANDEL HAR HJEMSTED I VARDE BY
Dens virkemåde er Varde by og opland

2. FORMÅL
Foreningens formål er:
• At virke til fremme af handel og service i Varde by og opland.
• At varetage og koordinere medlemmernes fælles interesser og rettigheder i lokalområdet, herunder forestå
• Kontakt til samarbejdspartner såvel private organisationer som offentlige myndigheder.
• At koordinerer medlemmernes fælles markedsføring.
• At samle medlemmer til møder, foredrag m.m. om emner af fælles interesse.

3. MEDLEMSKAB
Enhver som driver handels- og servicevirksomhed i Varde by og opland, kan optages.

4. OPTAGELSE
Begæring om optagelse som medlem rettes til foreningen.

5. UDMELDELSE
Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst 3 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

6. PASSIVE MEDLEMMER
Medlemmer, som ophører med at drive forretning eller opgiver deres stilling, kan overgå til passivt medlemskab.
Passive medlemmer har møderet, men ikke stemmeret i foreningens anliggender.
Et passivt medlem kan ikke vælges til bestyrelsen.
Passive medlemmer betaler en fjerdedel af laveste medlemskontingent.

7. OPHØR AF MEDLEMSKAB
Medlemskabet ophører når:
A) et medlem ikke mere opfylder betingelserne for medlemskab
B) et medlem er i restance – trods påkrav – med kontingent for et år

8. REGNSKAB OG KONTINGENT
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Regnskabet revideres af et registreret eller statsautoriseret revisionsfirma. Kontingent til foreningen fastsættes på generalforsamlingen.

9. GENERALFORSAMLING
Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle foreningens anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april måned. Indkaldelse sker enten skriftligt eller pr. mail til medlemmerne med mindst 14 dages varsel.
Dagsorden på den årlige generalforsamling skal mindst indeholde følgende pkt.:
1. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
2. Fremlæggelse af revideret regnskab for det forløbne år
3. Fremlæggelse af bestyrelsens planer for det kommende år
4. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisionsfirma
7. Eventuelt

10. FORSLAG TIL GENERALFORSAMLING
Forslag, der skal behandles på generalforsamlingen til vedtagelse, skal fremsendes til bestyrelsen senest 10 dage forinden generalforsamlingens afholdelse. Forslaget skal sendes direkte til formanden.

11. EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når bestyrelsen ønsker dette eller, når mindst 10 medlemmer fremsender skriftlig begæring herom til formanden med angivelse af, hvad der ønskes behandlet. Indkaldelse sker som anført under pkt. 10 og skal afholdes senest 6 uger efter modtagelse af anmodningen.

12. VEDTÆGTSÆNDRINGER
Ændringer af vedtægter må, forinden de har gyldighed, drøftes på et bestyrelsesmøde og derefter vedtages på en generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer.

13. BESTYRELSEN
Bestyrelsen, der består af 5 medlemmer, vælges på den årlige generalforsamling for et tidsrum af 2 år. Der afgår hvert år henholdsvis 2-3 medlemmer. Der vælges desuden 2 suppleanter dog kun for en 1-årig periode. Valget sker ved skriftlig afstemning. Bestyrelsen vælger selv formand, næstformand, sekretær og kasserer. Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden finder anledning dertil, eller når mindst 2 medlemmer fremsætter begæring herom. Afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende

14. TEGNINGSREGLER OG HÆFTELSE
Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i foreningen. Ved optagelse af lån og ved køb/salg/ pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse. Der påhviler ikke foreningens medlemmer, herunder bestyrelsen nogen personlige hæftelser for de forpligtelser, der påvirker foreningen.

Dato:

_________________________
Formand Lene Kaas

______________________________
Bestyrelsesmedlem
Anni Thomsen

______________________________
Næstformand Steffen Falk Knudsen

___________________
Bestyrelsesmedlem
Gertie B. Gorzelak

 

 

___________________
Bestyrelsesmedlem
Gertie B. Gorzelak

VARDE HANDEL
KONG SVENDS PLADS 7A, ST.
6800 VARDE

 

Mail: post@vardehandel.dk

Telefon: 50 52 49 83
CVR-nr: 21344354

 Åbningstider: 

Mandag-fredag: 10.00-17.30

Lørdag: 10.00-14.00

December: 

Lørdag/søndag: 10.00-15.00

19./20. : 10.00-17.00

21./22. : 10.00-19

23. : 10.00-17.30

 

X